Whiskey - 2020 uden alkohol

Gå til indhold

Hoved menu:

Whiskey

Test
Denne uges test er en alkoholfri whiskey fra Holte Vinlager. Den produceres i Spanien af en producent, som har lavet alkoholfrie drikkevarer siden 1970'erne. Det er samme producent, som laver Ginsin, som jeg testede som det første. Whissin, som den hedder, har farve som en rigtig whisky (Skotland) eller whiskey (resten af verden). Men den opfører sig lidt anderledes, da den danner bobler på overfladen, når man skænker den op. Det har jeg aldrig oplevet med en whisky. Det er nok manglen på sprit, der er årsagen til det. Den dufter let af tørv og røg, og smagen er sødere end en whisky, måske lidt hen af en Southern Comfort (SC). Den kan drikkes rent, on the rocks, eller som del af en cocktail. Jeg tror, jeg skal prøve den med en Sprite, som en SC. Den koster 100 kr. flasken, og den kommer til at stå som en fast del af mit barskab. 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu